|
........Først optakten
Torsdag, 6. december 2007 kl. 20:02
Nu er det snart.....!
Så er vi på bloggen! - Yes!
Her er første indlæg fra en tur i Ravnholtskoven sammen med morfar.
Hunden fik lov at hente 5 dummier i søen, og vi så en stor buk med opsats!
Hænger du på her de næste 5 måneder, får du indblik i hvordan en (kærne-) familie på 5 klarer en tur til Thailand, New Zealand og Australien...
Vi rejser d. 9 januar - Velkommen igen senere!
Onsdag, 26. december 2007 kl. 22:02
Maven vender sig....
Maven vender sig....først over julemaden, siden på grund af det korte antal dage til afrejsen....
Vi har besøgt hundepasseren, prøvet om kufferterne kan være i bilen, trænet med lange gåture, testet det nye kamera og meget andet....men intet kan tæmme sommerfuglene i maven.
Nå, sådan skal det nok være!
Når vi er færdige hos vores hundepasser kører vi til Sjælland og holder det, der er tilbage af Margits fødselsdag hos min bror Asbjørn.
Næste formiddag når vi lige forbi vores venner i Herlev og spiser frokost, inden de kører os til lufthavnen.
Efter Kastrup, Heathrow og Bangkok er det så i Phukets omegn vi kan træffes. Mere til den tid - da skulle vi have netforbindelse igen.
Den vandte hjemme-mail tjekkes når vi har en anledning - ellers prøv lykken med et indlæg på bloggen!
Tirsdag, 8. januar 2008 kl. 22:18
Endelig pakket færdig..!
Tak for interessen for vores tur – der er rart at se på bloggen og mailen at vi er med i manges tanker!
Vi trænger snart til at sidde i bilen og bare vide at det vi har i bagagerummet er det vi får med og ikke andet.
Efter et døgns søgen fandt vi sandelig den sidste biblioteksbog…. og banken havde valutaen klar i andet forsøg. Vær i RIGTIG god tid, hvis du selv skal af sted – ikke bare i god tid, som os.
Først er der lige lidt køretur og afleveren hund. Vi kommer rigtig til at savne vores vovse, men hun får en dejlig ”ferie”, hvor hun skal være.
Nu håber vi billetter og pas virker som de skal, mon ikke! På fredag eftermiddag er det aften i Thailand. Vi håber, vi evt. kan nå at få noget at spise inden alt lukker dernede…omvendt er den værste gammelsult formentlig stillet i flyet.
Gad vide om kroppen kan tåle skiftet fra 3º - 30º…! :-)
Fredag, 18. januar 2008 kl. 05:03
Dejlige varme Thailand
Så kom vi da endelig afsted!
- Ja faktisk har vi allerede været væk længe nok til at Lasse hver gang spørger efter dansk mad.
På nedturen havde vi lidt problemer med billetterne - man kunne ikke se om vi havde betalt, og det mente "man" var væsentligt. Det brugte vi så tid på både i Kastrup og Bangkok, men man lod os dog passere... Håber det går bedre, når vi skal ud af Thailand!
Så kom næste prøvelse; på hotellet vidste de ikke at vi kom... I første omgang fik vi derfor et dobbelt værelse, hvor der blev sat 3 ekstra senge ind. I anden omgang fik vi et gratis måltid aftensmad og en frugtkurv, for det viste sig at det var hotellets eget personale der havde klokket i det! Der er ikke noget der er så skidt at ...
Den lokale strand her på Karon Beach er helt uovertruffen. Mens børnene jager akvariefisk i vandkanten og mor tager sol på stranden, køler far sig af i det 27 grader varme vand.
De 4 dage i Khao Sok Nationalpark (Jungle/strand-safarien) var lige sagen. Vi tog mange billeder som I skal se ved lejlighed! Først 4 timer i rumlebus mod nord og øst, senere 3 kvarter på elefantryg, hvorfra vi plukkede kaffeblomster og -bønner m.m....senere igen kanosejlads. Næste dag brugte vi i mangroveskov, hvor vi fik lov at udforske små kanaler fra kajak på egen hånd. 3. dag sejltur på en stor opdæmmet sø. I et hjørne af søen var bygget flydende "sommerhuse".... i 4 timer havde vi vores eget, hvorfra vi kunne bade i det over 28 grader varme vand. Inden vi igen tog hjem til hotellet på Karon Beach igår, var vi i junglen, på trekking-tur. Alle dage var med Thai/mad (tilpasset til europæisk styrke) til alle måltider - og alle nætter lå vi i tropetelt, med chikade-larm lige udenfor. 5 minutter før vi skulle køre hjem slog 6 dages tørvejr og høj sol om i regn, men inden vi igen nåede Karon Beach var regnen holdt op igen - fantastisk! De sidste 2 dage i Thailand skal vi bade ved Karon Beach, 15 min på gå/ben herfra. Undervejs derned skal vi på marked og kigge på ting og sager.
Indtil vi rejser herfra er det +66 der skal foran SMS'er!
Fra den 21. januar, hvor vi drager videre til New Zealand, skal der +64 foran SMS'er
Vi lader høre fra os, når vi kommer til Christchurch!
Desværre er vores bærbare pc kaput, så det er mere besværligt at blogge, end vi havde tænkt! Til gengæld har vi undgået både solskoldning, diarre og maveonde, og vi har det alle rigtig godt!
Go' vinter i Danmark! - Nu vil jeg op i hotel-poolen til de andre!
Billeder
Lørdag, 26. januar 2008 kl. 10:15
Matematik, bushwalk og delfiner
Efter endnu 3 fly, en del luftsyge og endnu en tur igennem horrible Bangkok airport, kom vi til Christchurch.
Det var bare et par rigtig søde mennesker der hentede os i lufthavnen, havde skaffet en bil, 5 mountainbikes og senge af en himmelsk kvalitet, sammenlignet med de Thailandske (som var med kokosfyld i madrasserne)! Med en ’kold tyrker’ og gode senge, tager det os ca. 4 dage før vi er ved at være fri for jet-lag. Og så kan vi endda drikke vandet direkte fra hanen!
Trinity på 9 måneder er formidabel til at tage alles opmærksomhed. Hun er rigtig sød og kan næsten kravle.
Vores engelsk har fået kam til håret. Jason taler hurtigt og meget, og har en fornøjelig accent. Kirsten er lettere at forstå – det er også hende der har danske bedsteforældre!
Blandt andet har vi lært at bruge ordet ”awesome”…. Det måtte vi simpelthen igår, da vi kom hjem og skulle forklare hvordan turen til Bottle Lake Forest Park havde været. Parken (har vel størrelse som Dyrehaven i Klampenborg eller mere) er fuld af kuperet terræn med mountainbike-stier. Selv med et par styrt undervejs, havde vi alle en fantastisk cykeltur.
Vi bor 1½ km fra Stillehavet. Det mærkes på geologien, dendrologien og den stille nats lyd af bølgernes brusen. Da det ikke rigtig er muligt at gengive strandens overvældende indtryk med fotos eller video, må I tænke jer til den!
Stedet er jo en Camp, hvor børn kommer ud holdvis og prøver ’farlige’ ting under sikre forhold. De har lige fået opdateret deres hjemmeside: http://www.woodendcamp.co.nz/
I aftes prøvede vi Camp’ens svævebane på omkring 80 meter. Den var fin!
I dag var vi tidligt oppe. Vi har fået Jason til at arrangere en ”Bush-walk”. Han er tidligere guide og har alt udstyret liggende – så fedt! Vi skulle på bjergtur til Arthur’s Pass og se et 130 m vandfald, og bagefter til Craigieburn, hvor vi gik ind i en grotte med vand i bunden - og lys i panden. På vejen hjem gav vi fish’n chips…..eller…fish er nu så meget sagt;…dem vi fik var vist nok af paneret haj. Dem spiste vi ’The Kiwi Way’; siddende i en kreds på gulvet (foto!).
Søndag skal vi til engelsk Gudstjeneste i den kirke som Kirsten og Jason tilhører. Det bliver spændende. Bagefter tager vi et smut inden om den botaniske have.
Mandag har vi bestilt en tur ud at se – og måske svømme med – delfiner ved Akaroa. Akaroa er en halvø øst for Christchurch.
Vi har helt undgået maveproblemer og andre dårligdomme – kun flyene arbejder vi ikke så godt sammen med. Computeren har også fået det godt igen, efter at det lykkedes mig at få lov at lukke den ’rigtigt’ ned.
I det hele taget er vi ved rigtig godt mod! Vi glæder os dog også til at komme lidt rundt i ’eget hjem’, fra sidst i næste uge. Venstre kørsel kan læres, men det går stadig bedst hvis der er to til at huske forskellene!
Fra 1. februar kan vi ikke komme til at tjekke mail så tit, men telefonerne er åbne for sms’er - de voksnes hele tiden og Mettes ca. en gang om dagen.
- Slut for denne gang – thanks for reading!
Billeder
Onsdag, 30. januar 2008 kl. 11:01
Store træer, Kiwier og meget lidt ozon
Så har vi prøvet en engelsk Gudstjeneste i den Lutherske kirke. Det var meget som i en dansk frikirke – og masser af søde mennesker…flere af dem emigreret fra Europa!
Den botaniske have var også et kig værd. I mange plantebøger vises træer af gigantiske størrelser med skulpturelle former, som er meget forskellige fra danske eksemplarer…mange af bøgernes billeder kunne være fotograferet i Christchurch. Sikke kæmper!
Jeg fortalte Jason, som jo interesserer sig lidt for hjemmehørende NZ-arter, at den ’eksotiske’ Lind og Ahorn skam var meget almindelige i Danmark. Sandelig om der ikke også var en Blodbøg.
At ’svømme med delfiner’ var en kold oplevelse, men rigtig spændende. De svømmede faktisk tæt forbi os (½ - 1m), for lige at se hvad vi var for nogen. Hector-delfiner er sjældne; 7000 par tilbage, heraf 1000 i Akaroa, hvor vi var.
I går var stilledag. Vi gik de 1½ km ned til Stillehavet og prøvede bølgerne af – dvs. Margit prøvede solen i klitterne. Vandet var vel 17 grader og havde enorme kræfter. Det fine lysegrå sand blev hvirvlet op i bølgerne og gjorde vandet ret beskidt at se på. Alt vand, ferskt som salt, er ellers præget af den tyrkisblå farve vi kender fra Bounty-reklamer. Tang findes her som bånd på 20 cm i bredden, fæstnet til havbunden med 3cm tykke, seje stængler.
I dag så vi så Kiwi-fuglen – den rigtige altså – i en lille zoo i Christchurch. En af dyrepasserne var dansker og så sit snit til at tilbyde os at komme ind til ’Ringhale Lemuerne’ (kendt fra animationsfilmen Madagaskar) og håndfodre dem med bananer. Der er noget ved at være dansker hernede!! Om lidt skal vi ud på campens område og bestige en klatrevæg…
Solen har ikke været meget fremme i dag – heldigt, for det næsten manglende ozonlag over New Zealand, holder ikke mange UV-stråler tilbage!
Billeder
Fredag, 8. februar 2008 kl. 08:00
3 - 2 - 1 - Campervan!
Så kom dagen da vi måtte tage afsked med Kirsten, Jason og Trinity og køre sydpå i vores Campervan. Det har været 10 dejlige dage, og vi har bare kunnet få alting til at køre gnidningsløst – endda selv om Trinity fik sin første tand mens vi var der!
Første stop var ved Peel Forestlige nord for Geraldine. Der gik vi en 4 timers tur med rygsæk i jungle-agtig skov, med massevis af træbregner, sydbøg og kæmpemæssige Podocarpus.
Næste stop var Lake Pukaki. Vi parkerede 50 meter fra søbredden og havde den flotteste udsigt til bjergene og skyformationerne på den modsatte side af det blå vand. (se Streetview)
For et par dage siden ankom vi til Anneke & Marks farm. Foruden deres 3 piger har de 550 malkekøer at holde styr på. Vi var med ude og flytte rundt på et par hundrede af dem første aften, under en rundtur på farmen. Det var noget af en oplevelse! Anneke og Mark er emigreret fra Holland til New Zealand, og accenten bærer præg af det!
Onsdag var det New Zealand Day = skolefridag. Det er den dag man fejrer at Maorierne og Kiwierne sluttede ’fred’. Det benyttede vi til at køre ud og bade i en flod sammen med Anneke, Mathilde, Yvonne og Iris – det var dejlig afsvalende.
Tidselfrøene flyver og det er varmere og mere tørt end sædvanligt hernede. Vi har 25 - 30 grader om dagen, men om natten falder temperaturen – i forgårs til 5 grader. Det er koldt at vågne til! Ellers går det fint med at sove i camperen – i hvert fald for børnene...
Billeder
Der er et enkelt billede fra Moreaki Boulders og et andet af Margit med årets første jordbær!!!Umh! (Man køber også friske ferskner, nectariner og abrikoser langs vejen)
I morgen forlader vi farmen og kører til Te Anau i Fiordland-området. Søndag har vi booket en tur til Doubtful Sound. Det skal nok blive en oplevelse af de rigtig store!
Alle er stadig raske og flere er solbrændte, men vi blev advaret i tide, så ingen har fået for meget!
Desværre er Mettes mobiltelefon blevet væk. Vi tjekker derfor ikke sms’er på den mere!
Sidste aften her hos Anneke og Mark står på Fish’n Chips, så hvis I vil have mig undskyldt!!!?
Lørdag, 16. februar 2008 kl. 12:02
Sandfluer, "hvide nætter" og ål
Nå, så fandt vi Mettes telefonen igen…..det var dejligt!
Der er gået et par dage siden vi havde forbindelse til internettet sidst. Denne gang er vi så heldige at campingpladsen har trådløs!! (mod pæn betaling naturligvis!)
Vi har forladt Anneke og Mark og er kørt til vestkysten. Mens Mark og Anneke godt kunne bruge meget mere regn til deres græsmarker, har vi været ganske godt tilfreds med, at den smule regn der er faldet, er faldet om natten. Vi oplevede endda et lidt spændende fænomen, men mere om det om lidt…
Doubtful Sound turen holdt således tørvejr, selv om skyerne dominerede omkring bjergtoppene. Måske meget heldigt, for alternativet var at vi var blevet stegt levende på dækket eller kogt under. Der blev knipset lystigt med fotografiapparater og videokameraer den dag, og vi så alt lige fra blik stille vand til ret så store bølger, bjerge i steje formationer, pingviner, sæler, delfiner og massevis af flyvende havfugle. Lasse og Stine fik lov at styre båden, så kaptajnen/busschaufføren/guiden kunne få sig en kop kaffe – også her instant, det er næsten umuligt at opdrive andet.
De næste dage fik vi oplevet området syd- og nord for Milford Sound på godt og ondt. Første dag Holyford Track, hvor vi gik ud til første hytte og tilbage (18 km i alt). Belønningen var et flot, stort, brusende vandfald med regnbue i solskinnet. Og så kom der for øvrigt et par Kea’er (bjerg papegøjer) som generelt kommer meget tæt på, og gerne vil flå i gummilister og lignende på bilerne. Folk passer på, når de parkerer med sarte ting på taget!
Dagen efter besteg vi Key Summit. Fra landevejen gik vi opad i 1½ time, til vi var ovenfor trægrænsen. Her fik vi turens flotteste billeder til dato – se selv:
Billeder
Da vi nu var i gang, tog vi lige en spadseretur for 3. dag i træk også – denne gang i nogenlunde jævnt terræn, langs Lake Te Anau, ud til et sted med en dejlig sandet bred, hvor vi kunne bade. Her så vi ingen ål, men i flere andre søer har vi soppet eller badet side om side med 1 meter lange og 10 cm tykke ål.
Nu, vi snakker dyr, har vi også oplevet sandfluen. Et lille blodsugende bæst, som omtrent ligner en stueflue i 1:5, og visse steder findes i mængder som stuefluer i en gammeldags kostald. Man mærker biddet, og så mærker man ikke mere før 1-1½ dag efter. Da klør biddene så man er ved at blive vandvittig, vel at mærke, hvis man kun har fået 10 – 20 stykker, som vi i gennemsnit har kunnet nøjes med, ved at smøre os med et anerkendt skræmmemiddel. De næste dage bliver kløen ved, 2 – 3 dage længere end myggestik…. Heldigvis holder sandfluer sig mest på vestsiden og sydøen, så der er håb forude.
Og så var der det med regn om natten…. Én nat regnede det. Hele natten. I hvert fald der hvor vi var, for alle bjergtoppene omkring os var hvide af sne næste morgen! Aftenen før kunne jeg sidde på søbredden og kigge på vandet i shorts og t-shirt. Om formiddagen derefter var vi så heldige at skulle igennem et område med mange vandfald og floder – der var rigtig gang i sagerne efter nattens sne.
Lige nu ligger vi så på en ”rigtig” campingplads, med strøm og alting (og næsten ingen sandfluer). Det var endda så varmt at vi sad ude og spiste aftens (grill) mad, uden at Margit frøs!
I morgen skal vi på guidet tur op til Fox Gletcheren i 4 timer. Vi glæder os – også selv om vi selv skal gå. Det summer i luften med helikoptere, men vores budget er til gåture, og så får vi også mærket kulden i støvlerne.
Mere om det senere!
Mandag, 25. februar 2008 kl. 01:58
Is og Pandekager
Det er noget af en oplevelse at gå tur på en gletchier. Nu var vi også heldige med både vejret og guiden, men turen i sig selv er en stor oplevelse. På campingpladsen var vejret til shorts og t-shirt, og man spekulerede på hvad tøj og sko man skulle tage med derfra…. Det viste sig at vi fik støvler udleveret inkl. ”beslag” til skridsikker vandring på isen. For mit eget vedkommende var shorts og t-shirt også fint på isen! Isen starter højt oppe, men ender helt nede i regnskoven, hvor der er varmt og dejligt – og i dette tilfælde næsten uden sandfluer. En fantastisk oplevelse – se billederne!
Billeder
Efter Fox Glacier kørte vi videre nordpå langs kysten. Det Tasmanske hav ligner Stillehavet, men kysten varierer meget undervejs. Solnedgangsbilledet blev taget der hvor vi overnattede en aften, med camperen stående 75 meter fra havet. Vi havde tid til bål og snobrød, og ved bålet fik vi besøg af et par hønse-agtige fugle som kom rigtig tæt på, samt en lille sydtysk familie. Det var en underlig oplevelse med de meget kraftige bølger som dundrede ind på kysten, samtidig med at der ingen vind var. I Danmark havde havet været meget mere stille ved samme konditioner, og det ville have været svært at holde ild i tændstikken.
Længere nordpå ligger ”Pancake-rocks” (2 billeder derfra). Det er ganske sjovt at alle lagene i klippen er ens tykke, men det er også ret fornøjeligt at se bølgerne arbejde frem og tilbage imellem dem. Nogle steder har erosionen lavet vandrette og lodrette huller/skorstene, hvor der kommer voldsomme lyde og sprøjt op fra, når bølgerne skvulper rundt.
Et andet sted, hvor vi overnattede udenfor campingplads, fik vi besøg af en rovfugl. Aldrig har vi været så tæt på sådan en - 6 – 8 meter. I det hele taget kommer dyrene tættere på. Den lille Fan-tail kan finde på at sætte sig på hoved eller skulder, og gråænderne napper i sandalerne, ligesom Keaerne….
Efterhånden som vi har set en stor del af Sydøen, har vi også fået et indblik i de ting, man kæmper med hernede. En ting som går igen overalt er fælder mod Possum. Possum er et pungdyr som æder alt løv på udvalgte oprindelige arter af træer og også gerne tager æg fra sjældne fugle. Possum er indført fra Australien, som jo har mange andre pungdyr. Ironisk nok kan man købe Possum-skind i souvenir butikkerne…, og vil man ikke det, kan man selv pelse og garve et af de hundredevis af trafikdræbte Possum som ligger langs vejen. Der er næsten dobbelt så mange som pindsvin i DK. Af skilte kan man se, at der stadig er vilde Kiwi-fugle i nogle af skovene. Vi har nu ikke set dem uden for Willow Bank zoo…, men det er måske fordi det er natdyr!
Vi er begyndt at skrå over mod østkysten igen. I dag skal vi ende i Picton-området og sejle den flotte tur til Nordøen. Det er lidt vemodigt, at vi allerede er færdige med Sydøen, men dejligt at tænke på, at vi har været forskånet for sygdom og uheld… og dog….
Da vi kom til Greymouth havde vi lidt problemer. Ved indkørslen til byen tankede vi diesel. Da vi en time senere ville betale nogle souvenirs, virkede samme visa-kort ikke. Vi har to med, fra to forskellige banker, og vi prøvede også med nr 2, men ingen af dem virkede! Heller ikke i andre butikker virkede de, og heller ikke da vi gik i den lokale Bank of New Zealand…..! Efter 3 timer begyndte vi at lede efter et telefonnummer til Kortstop i Danmark, i håb om at de havde døgnåbent (kl. var 2 om natten hjemme i Danmark). Kortstop kunne fortælle os at PBS var ved at blive opdateret i 3 timer, natten mellem søndag og mandag, derfor virkede systemet ikke…..! Sikke en forskrækkelse. Ganske rigtigt; kl 17 virkede kortene igen – heldigvis var ikke alle butikker lukkede.
Mens vi gik rundt og testede visa-kort i Greymouth, afprøvede vi lige et talende wc – gratis endda. Det eneste der ikke manglede en knap-betjening til, var musikken. Den syntes vi alle var for høj!
Vi skal lige se, om vi kan nå en gåtur her fra Campingpladsen i dag inden vi kører. Det er ikke så let at lade sig overbevise – det regner nemlig for første gang på hele turen (næsten) om dagen…..!
Ellers kunne vi jo gå ned og bade. Vi har næsten badet i alle New Zealands søer på sydøen undervejs.
- - -
….Så gik der lige et par dage mere før vi kom til internetforbindelse….
Natten nær Picton tilbragte Lasse i stor frygt for uvejr. Han ville næsten ikke lægge sig til at sove, fordi camping-fee-indkræveren sagde, at der var en cyklon på vej, som måske kunne finde på at bevæge sig forbi os. Derfor ville han anbefale os at flytte længere ind i læ, hvis det skulle blæse op.
Da Lasse sov, fik vi en stille nat med mere støvregn.
Øv – regnen holdt ved, og færgeoverfarten mistede lidt af sin værdi. Den har ellers ry for at være en af verdens smukkeste! Det har været gråt og lidt vådt, det meste af dagen, men vi har igen fundet et herligt sted at overnatte ved en å, som børnene leger i og omkring inden dagen helt slutter af.
Vores næste mål er, at køre op til den nordligere del af øen og se nogle vulkaner og termiske naturfænomener, som der skulle være en del af på denne ø.
Mandag, 3. marts 2008 kl. 06:17
Regn og svovl
Mod forventning har det ikke været så svært at finde gratis overnatningsplader her på Nordøen. Her er lidt mere ’crowded’, selv om turistsæsonen for Kiwier er overstået. Det sidste kan vi se på at man møder flest internationale turister, masser af lejede Campervans og så er affaldsbeholderne ikke tømt så flittigt som før…eller måske er det bare Nordøen der har et lidt lavere serviceniveau!
På Nordøen regner det åbenbart ca. hver anden dag. I går var det tørvejrsdag og i dag regn. Vi besluttede at blive ved Nordøens nordkyst en ekstra dag, og det har vi ikke fortrudt. I morges var bølgegangen aldeles rimelig til en dukkert i Stillehavet, så det gjorde vi. Derefter en tiltrængt gang lektier. Det skrider godt frem for alle 3. Her i aften er det blæst op, så bølgerne nu er 3 m høje; aften-badeturen er aflyst, men så kan man jo lege med skummet, sandet og muslingerne på stranden.
Apropos muslinger. Det er jo en af de ting man absolut ikke må have med sig til Australien, foruden andre dele fra dyr, plantedele og madvarer m.m…… hertil kommer alle reglerne omkring væsker i håndbagagen – og husk lige om du har været på en gård eller i en skov de sidste 3 måneder. Jeg gruer lidt for kontrollen næste gang – det kan faktisk være svært at huske det hele, når man skal deklarere. For en sikkerheds skyld tager vi kun billeder af muslingeskallerne og stenene, og lægger dem pænt tilbage på stranden. (Så undgår vi også at betale ekstra for for tung bagage!)
I forgårs besøgte vi ’Agrodome’, som er verdenskendt for deres show med får og hunde. Det var skam også fint!
Billeder
Som billederne viser, blev i alt 19 forskellige fåreracer præcenteret, en ad gangen, hvorefter hundene kom ind på scenen. Da alle 3 hunde var præcenteret, hoppede de op ovenpå hver sit får og der blev de så showet ud. Et får blev klippet, og Mette og Stine meldte sig frivilligt til at give nogle lam flaske på scenen. Bagefter så vi et glimt af, hvordan fårehundene arbejder under konkurrenceforhold.
De øvrige billeder har rod i Nordøens geologi. Vi fandt en gå-tur i Tongariro-Nationalparken, som passede til os. Den gik ind mellem vulkanerne Ruapehu og Ngauruhoe – frem og tilbage 17 km. Den gik vi så på en dejlig varm, lidt blæsende eftermiddag.
Der er også et billede af et område med termisk aktivitet. Det er ikke så let at gengive på billeder, hvad det drejer sig om, men man kan lugte det, når man er der. Hele Rotorua by og omegn lugter af svovl. Vi så også et par geysere, men de er lige så svære at fotografere, og man bliver meget hurtig våd!
Rotorua er jo maoriernes hjemsted. Vi var til koncert, hvor en gruppe maorier fremførte oprindelige, mere eller mindre rituelle sange, danse og optrin. Det var en større oplevelse, end vi havde turdet håbe.
Til de nysgerrige er der et billede af en kiwi-plantage. Der er lidt brombær over væksten – 4 meter lange stængler fra denne sæson, men desværre ikke ret megen frugt i år, så vi kan nok vente dyre kiwier til maj, når høsten går ind!
Billedet fra Huka Falls er blot for at vise, hvor rent vandet er mange steder. Det blå er ikke foto-svindel – selv i den brusende flod, kunne man stå og se hvad der foregik 3 – 4 meter nede på bunden. Det er fascinerende!
Nu har vi nået Coromandel Peninsula. Vi har taget farten lidt af, og åbnet muligheden for at blive der et par dage, hvis det er rigtig godt. Vi har nydt at slappe af i speeder-foden i dag, med sølle 7 km, men lidt har også ret. I morges tog vi fodbad ude ved havet i rigtig varmt vand ved Hot Water Beach og her i eftermiddag har vi badet 7 km mod nord, ved Cathedral Cove. Her var vandet noget koldere.
Stadig raske og ved godt mod – men lidt mere våde efter nogle dage med regn, sender vi hilsen her fra Coromandel Peninsulas østkyst, Hahei Holiday Park.
Torsdag, 13. marts 2008 kl. 00:15
NZ – Angora og Australien
Tja, så nåede vi alligevel til Australien, inden der kom en god internet-mulighed…,så vi går lige et par dage tilbage i tiden…:
Vi tog lige en rask beslutning og droppede alt nord for Auckland for at køre til Waitomo og se grotter og ’Glowworms’ der. Om vi har fortrudt, ved jeg ikke helt… Det var faktisk et par fine dage med tørvejr og sol, i et landskab som viste sig fra den pænere side – i hvert fald væsentligt pænere, end det så ud til på landkortet!
Selve oplevelsen i grotten gav ikke ’bølge’, men bagefter kørte vi ud til en naturlig bro, som hang omkring 30 meter over en lille flod; det var flot og fantastisk. Det var det også, det vandfald vi så bagefter. Ved vandfaldet så vi også en meget tam MUS, som gjorde megen lykke blandt børnene….Vi har i det hele taget oplevet en del DYR de seneste dage.
Det sidste vi gjorde på Coromandel Peninsula, var at besøge et orkidé og SOMMERFUGLE-hus. Der var ca. 400 sommerfugle i det meget varme og fugtige drivhus. (som jeg forudså, var det sådan, det blev her i Cairns, Queensland, Australien. Jeg sveder noget, og de andre nyder det. Måske meget fair, da vi har haft så fint, tempereret vejr i NZ :-) ) Det er ret morsomt at bevæge sig rundt mellem alle de flaksende skabninger, og da børnene netop havde fået frugt, var flere af sommerfuglene ret interesserede i dem. Billeder fra sommerfuglehuset må I undvære, for trods opvarmning af kameraer med en hårtørrer, anbragt i huset til formålet, kunne vi kun få dug på billederne.
For en lille uge siden, en af de sidste dage i NZ, havde vi fundet en dejlig, gratis overnatningsplads. Margit havde fundet en gåtur – en rundtur endda, dem er der ellers ikke så mange af! ½ time efter start smuttede stien ind i en 150 m lang tunnel, ca. 2 m høj og 1½ m. bred. Ups! Vi havde ikke undersøgt nok til at vide, at vi bevægede os i retning af et gammelt guldmine-område, som ellers var lavet turistvenligt på mange måder. Uden ret megen tøven gik vi ind, med kun en 4 x 4 mm åbning med dagslys forude. Da vi nåede ud igen, havde vi set så mange GLOWWORMS lige over hovederne, så vi kunne have droppet at køre til Waitomo! På hjemturen var vi flere gange i tvivl om hvilken vej vi skulle gå, men vi kom heldigvis hjem på campingpladsen netop som solen gik ned, kl 20:15. Vi skulle have mad over bål, men dejen opførte sig ikke som i DK, (man kan ikke opdrive almindeligt gær hernede) og det hele endte med natmad inde i camperenkl 22:30; burgers med det hele, som Margit heldigvis havde købt ind til….. Da vi dagen efter kørte forbi guldmineområdet fra den ’rigtige’ side, havde vi lygter med og så nogle af minegangene indefra. Børnene havde ikke fået nok af at gå i grotter. De var helt vilde med det, selv om der kun var meget lidt batteri tilbage på begge deres lygter.
Nu var jeg lige ved at glemme et dyr – en af de sjovere oplevelser! Vi besøgte en butik med New Zealandske uld-produkter. Vi havde nemlig læst, at de hver dag klippede ANGORAKANINER. Den oplevelse fik vi også lige med!
Billeder
…
Som nævnt øverst har vi nået Australien. Vi er således allerede rejst 3 timer tilbage mod Dansk tid, og det vil gavne os på hjemturen :-) Prisen for denne fordel var, at vi skulle op 04:15 for at nå flyet, og da vi ville købe en pizza i Cairns om aftenen (kl 20:30 NZ tid, men 17:30 Aust. tid), måtte vi godt sultne, vente ½ time på at pizzariaet lukkede op. Til gengæld var pizzaerne gode efter så lang tid med autocampermad.
Her er også dyr i massevis. Først mødte vi grønne MYRER. 1 cm lange og i rigelige mængder. Heldigvis kravlede de i lange rækker, og havde ingen ærinder inde i vores værelse. Der mødte vi til gengæld en 3,5 cm KAKARLAK, som havde overnattet, hvis vi ikke havde smidt den ud. Inden første dag var omme havde vi set hundreder af vilde, farvestrålende PAPEGØJER og tusinder af kæmpe FLAGERMUS på 30 – 40 cm i vingefang. De kommer hver aften for at spise af bytræernes frugter.
Uden for lufthavnen fik vi varmen lige i ansigtet, og også regn. I går støvregnede det, i nat stor-regnede det, og hele dagen i dag, hvor vi var ude at dykke ved Great Barrier Rief, regnede det også. Det betød nu mindre for oplevelsen. Hvad der var lidt mere væsentligt for oplevelsen var, at det blæste ca. 20 knots. Hvor meget det er i sekundmeter ved jeg ikke, men det var nok til at gøre Stine og mig rigtig godt utilpasse. Heldigvis tog vi os sammen og kom i vandet, hvor der ventede en flot saltvåd verden af AKVARIEFISK og koraller. Lasse klarede en stor udfordring og kom med ud på 4 m dybt vand og så det hele sammen med os andre, under brug af egen snorkel. Se det vil vi gerne prøve igen, men sejlturen kan de have for sig selv….!
Her til aften stor-regner det igen. Det kan være svært at forstå, hvad hotellet skal bruge deres vandingsanlæg til.
Når vi vågner i morgen, henter vi en bil og kører nordpå. Desværre har alt, hvad vi havde tænkt os at lave deroppe, vist sig umuligt. Turistsæsonen er overstået, og værterne holder selv ferie…eller aldersgrænser begrænser mulighederne. Øv…så må vi jo holde ferie i stedet, men det kan vi også, for skolen er slut! Vi har nået vores mål for skolearbejde. Nu holder vi vinter- og påskeferie!
Dette var muligvis sidste indlæg fra Downunder, nu må vi se. Ellers runder vi turen af, når vi kommer hjem igen!
…Stadig lidt søsyg…!
Mandag, 31. marts 2008 kl. 23:14
Tropesol….liggestol….kokosnødder og…kænguruer.
Opgraded!........Å-åh……
Sidste gang vi hørte nogen sige det ord, var i Thailand, hvor de flove hotel-folk havde fundet på at give os et ”bedre” værelse med udgang til poolen (og levende musik til sent om aftenen!!!!), som plaster på såret, for den fejl, de havde lavet med værelserne. Denne her gang var der dog ikke noget at være bange for. Det var nemlig vores lejebil, en stationcar, som var blevet opgraderet gratis til en 4-hjulstrækker. Det viste sig ganske udmærket.
Hvis ikke vi havde haft 4-hjulstrækkeren var vi nok ikke kommet rettidigt – eller måske slet ikke op til vores hotel. Det regner nemlig nord for Cairns, så meget at der et enkelt sted var ½ m kraftigt strømmende flodvand ovenpå den asfalterede vej. Vi ku’ kun lige køre igennem med det opgraderede køretøj!
Billeder
Da vi nåede frem til Cape Tribulation var der meget tomt og lukket på The Ferntree Lodge….. Heldigvis havde nogen efterladt en lille seddel på døren til receptionen. Den fortalte at Lodge’n var lukket p.g.a. renovering og at vi skulle finde The Coconut Beach Resort og henvende os der. Spændende!!!!! Det var heldigvis lige i nabolaget, og dér var der folk som ventede os. Vi fik 2 ret fantastiske lejligheder med egen veranda i tropisk hårdt-træ og badeværelser med gulv-til-loft-vinduer, så man kunne sidde og … eller ligge i badekarret, mens man kiggede direkte ud i den tropiske regnskov.
Mens vi var i Cape Tribulation gik vi ture i regnskoven, prøvede is med aldrig før smagte tropiske frugter, gik langs stranden og spiste af de opskyllede kokosnødder, mens krabber med øjne på stilke pilede hen over sandet. Vi gik pænt uden om de floder, hvor der blev advaret mod krokodiller! Havet bader man jo ikke i om sommeren p.g.a. giftige brandmænd (og krokodiller), så det måtte vi undvære og nøjes med hotellets pool. Ud over hotelpoolen kunne man dog bade i en bugt i en lokal flod, hvor det salte tidevand ikke nåede op (og derfor heller ikke krokodiller og brandmænd). Her oplevede vi at svømme sammen med en skildpadde, nogle fisk og nogle tyskere. Om aftenen gik vi ned til restauranten som lå midt i mangroveskoven. Mangroven er hjemsted for mange skrubtudser, som sagde sjove, meget forskellige lyde. Vi fik også et gensyn med de store edderkopper, som vi så i Thailand. De laver spind på omkring 1m i diameter. En lokal fortalte os at hannen skam også sad i spindet – og ja, helt oppe i hjørnet sad han og fyldte kun 5% af, hvad hunnen gjorde. Han er konstant i fare for at blive ædt, så han holder lav profil.
Efter 2 overnatninger med ekstrem regn om natten og mere rimeligt vekslende bygevejr om dagen, var vi efterhånden i tvivl om hvorvidt vi overhovedet kunne komme væk fra området igen. Efter morgenmaden spurgte vi derfor en lokalt udseende fyr i en slags ’amfibie-tusist-bus’. Han sagde bare ”No Worries” lige som alle andre gør her, og han havde ret. Vandstanden var faldet, og vi kørte lige igennem.
Ca. 8 timer senere, og stort set uden pauser i kørslen, nåede vi Undarra. Her bor man i togvogne om natten og om dagen går man ture i bushen eller tager på en guided tur til lavatunnelerne (Se http://undara.com.au/). Vi havde desværre lidt travlt, så vi sprang over gåturene denne gang, men det andet nåede vi…og faktisk tog guiden os med på en lillebitte bush-gåtur hen til lavatunnelerne. Her nåede vi at hilse på et par 100.000 termitter, som mente de havde færdsels-retten på stien. Man lægger bare myre-fobierne i rygsækken og går igennem ’myre-tæppet’ med raske skridt!..Selv Lasse gjorde det bare…rigtig flot!
Undarra ligger midt i bushen. Kænguruerne hopper rundt lige udenfor værelserne/togvognene og de flotteste papegøjer skræpper i trækronerne og om morgenen vækkes man af latterfugle. Man sover godt i de restaurerede togvognes senge….tiltrængt efter den lange køretur, som var lige ved at koste os en åben reception på grund af vores sene ankomsttidspunkt!
Turen derud var spændende. Vi kørte forbi banan- og sukkerrørsplantager og avocadotræer, og sandelig også marker med jordnødder. Langs vejen var der mængder af termitboer, 2m høje og røde af lateritjorden. Der var også mere eller mindre nedbrudte kadavere af nedkørte kænguruer. På et tidspunkt var vi lige i tvivl om vi kørte den rigtige vej, indtil vi fandt ud af, at det er almindeligt at kun den midterste 1/3 af vejen er asfalteret. Hvad der på kortet var en større hovedlandevej, var altså i virkeligheden en 3m bred stribe asfalt med 3m grusvej på hver side. Når vejen var af den kaliber var den suppleret med skilte som bad biler vige ud på grusvejen for lastbiler. Det er nok en god idé at overholde, idet lastbilerne er 30-40 meter lange og har 3-4 tunge vogne efter hver chauffør!
På vejen tilbage til Cairns kom vi til at køre en slange over. Den døde ikke, så Stine ville gerne ud ad bilen til den, men da sagde vi alligevel nej!
4-hjulstrækkeren blev afleveret og endnu engang belemrede vi Cairns Colonial Club Resort med en overnatning. Det er nok det bedste og mest anbefalelsesværdige hotel, vi har været på. Det er ikke så nyt og moderne, men alting fungerer bare og personalet er rigtig hjælpsomt og i godt humør.
Næste morgen ventede 2 timers bumle-bus til Mission Beach 130km sydpå, hvorfra vi skulle sejle ud til vores trope-ø; Dunk Island. Overnatningerne derude var de dyreste af alle forudbestilte, så vi gruede for, hvordan madprisene så ud – det er unægtelig lidt andre prisforhold end i autocamperen, når man skal spise ude hver aften, og på Dunk var ingen supermarkeder. Vores frygt blev dog helt til skamme, idet politikken var at man ikke tog penge for børn under 13år. Dem havde vi 3 af, så der var penge til vin hver aften. Billedet af palmen er af udsigten fra sofaen i lejligheden. Temperaturen var 30 – 35 grader, og solskin. Vi så da lidt skyer, men ingen regn mens vi var der. Til gengæld regnede det meget både på busturen ned og busturen tilbage til Cairns – intet mindre end perfekt.
På Dunk justerede vi hudfarven og kropstemperaturen efter behov, og sluttede dagen med at lægge børn og genindtage liggestolene for at ligge og kigge stjerner og måne – stadig iført shorts og t-shirt. Ren dase, afslapning og lækker mad! Vi kunne dog ikke dy os for at gå en 9 km tur i øens regnskov, og vi måtte da også prøve en kamp soft-hockey (aldrig har jeg set Margit svede så meget efter blot 10 minutter). Vi lærte også at kaste en boomerang af en rigtig Aussie og sidste dag var vinden taget nok af til at man måtte låne en lille en-mands catamaran. Det blev til 3 fantastiske timer på havet.
Dunk er fuld af dyr. Vi så bush-kalkuner, masser af firben og fantastisk flotte sommerfugle og fugle, og om aftenen var der 100-vis af gekkoer (små blege firben som kan sige som en fugl og spæne lodret op og ned ad stolper eller hen ad undersiden af et loft). Det blev også til en enkelt vandrende pind i 25cm´s klassen, og personligt så jeg også en 15cm knæler. Hver aften når vi havde spist og kom tilbage til lejligheden, sad der en stor, brun skrubtudse på måtten og lignede en lort. Det gjorde der på mange af lejlighedernes måtter – en på hver! Desuden myrer af en hver art og størrelse – også de store grønne, vi har set før.
...
Så ebbede dagene ud…
Hjemturen begyndte 11:30, lokal tid og endte 29½ timer senere i Kastrup lufthavn. I Singapore kom pludselig et par danskere forbi og sagde ”dav”. Det var Margits fætter, som var på vej til Australien…et hyggeligt tilfælde, som hjalp lidt på de 3½ timers ventetid, omkring midnat. I Heathrow skulle vi have boardingpas til sidste fly. De spurgte til vores baggagemærker og måtte desværre fortælle os, at bagagen nok ikke var nået frem…. Vi spurgte ved gaten og igen i flyet. Afgangen blev forsinket ½ time, men vi fik stadig ikke nogen klarmelding omkring bagagen… I Kastrup kom vores kufferter ud som det allerførste – mon ikke det er fordi, de blev pakket som det allersidste i Heathrow…!? Heldigt og dejligt!
Vel hjemme ved rugbrød, saltlakrids og velsmagende mælk og drikkevand vil vi sige tak for interessen for vores tur. Vi har ca. 1500 billeder og 10 timers video, vi lige skal have kigget på, og nogle af jer vil formentlig få chancen for at se noget af det på et eller andet tidspunkt.
Det har været en fantastisk tur, som vi aldrig vil glemme, og vi kan kun opfordre andre til at gøre det samme som os! Vi står gerne til rådighed, med den vejledning vi kan give ud fra vores erfaringer. Bare spørg løs!
Margit, Steffen, Mette, Stine og Lasse.
|
|
